NNIT A/S
Lønbogholder

NNIT søger en dygtig og selvstændig lønbogholder, som sætter en stor ære i at sikre korrekt løn til rette tid samt at yde en høj service, og som derudover har fuldstændig styr på alt vedrørende lønafstemning og refusioner mm.

Du kommer til at indgå i vores accounting team, som i dag består af 5 kollegaer. Teamet er ansvarlig for alle løn- og bogholderiopgaver for vores danske moderselskab.

Vi er pt. i gang med implementering af nyt ERP- og lønsystem (Lessor). 

Dine primære arbejdsopgaver bliver i samarbejde med teamets øvrige medarbejdere:

  • Månedlig lønkørsel og lønkontroller
  • Vejledning af medarbejderne vedr. lønsedlens oplysninger samt andet løn-/ferierelateret
  • Udarbejdelse af afstemninger til e-indkomst, lønsystem og andre lønafhængige poster
  • Klargøring af materiale til revisor
  • Deltagelse i månedsluk afstemninger og opgaver

Kvalifikationer og kompetencer:

Du har en relevant regnskabsmæssig uddannelse, solid erfaring med lønadministration for funktionærer, timelønnede og overenskomstansatte samt indgående kendskab til lønsystemer. Derudover er du vant til at arbejde i Excel samt rutineret i udarbejdelse af diverse analyser, statistikker og afstemninger.

Du holder dig opdateret inden for dansk lovgivning relateret til HR/Løn og har et indgående kendskab til Ferielov, Funktionærret samt overenskomster.

Du har god indsigt i ERP systemer. Kendskab til Dynamics 365 F&O og Lessor vil være en fordel, men ikke et krav.

For at få succes i stillingen, er det desuden vigtigt, at du har en dedikeret tilgang til dine arbejdsopgaver, som du løser med en udpræget grad af struktur og detaljesans. Derudover har du gode samarbejds- og kommunikationsevner og kan begå dig på dansk og engelsk.

Hvad kan du forvente:

Du kan forvente et stærkt sammenhold og godt samarbejde med kolleger, der er eksperter inden for deres felt. Hos NNIT bliver du en del af en kultur, der bygger på ansvar, tillid og individuel udvikling. Du kan således forvente at få betydelig indflydelse på planlægningen af ​​din egen karriere.

Hvordan ansøger du?

Ansøg venligst ved at klikke på linket "Apply for position” på denne side. Bemærk venligst, at vi gennemgår ansøgninger og afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Din ansøgning og CV skal være på dansk, da danskkundskaber er en forudsætning for at kunne udfylde stillingen.

Alle kandidater opfordres til at søge det givne job uanset deres køn, alder, religiøse overbevisning, seksuelle orientering, national og social oprindelse, politisk holdning, handicap, race, hudfarve og etnisk oprindelse.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Application due
04/06/2024

Work hours


Workplace
Copenhagen (Islands Brygge)

Contact
Flemming Vedel Hansen 
Director
+45 30778426
 
 
 


Follow us